Paul Harrison Band

Dato: 25. november, 2023
Tid: kl. 18:00

Det er blevet tid til indendørs hygge, og vi byder indenfor næste gang den 25. november, hvor vi får besøg af Paul Harrison Band.

Bandet gæstede os første gang i forbindelse med et udendørs arrangement i sommeren ’21, og vi blev meget imponerede over deres vellyd og spillelyst. Vi har derfor ønsket endnu et besøg, som I kan glæde jer til.

Engelske Paul Harrison disker op med et yderst succesfuldt band og eminente danske og udenlandske kræfter. Nye spændende navne er kommet til bl.a. den herboende formidable kroatiske sangerinde, Antonia.
Musikalsk dynamik og højt niveau er om noget Harrisons varemærke, såvel som et stærkt sammenspillet udadvendt og humoristisk team.

Der serveres alt fra up-tempo numre til smukke ballader, i et utal af jazzens rytmiske stilarter. 
Den 25. november bydes også på et rundhåndet drys af klassiske julenumre og glad julestemning.

Paul Harrison Band er i topform med velkendt fuldblodsjazz, som har givet genlyd på alverdens scener siden det så dagens lys i 1998. Dermed kan den populære og altid energisk spillende Harrison fejre 25 års jubilæum som kapelmester her i 2023.

Line Up:
Paul Harrison UK. Klarinet/Sopransax/Altsax
Niklas Carlsson SE. Trombone/Vokal
Marc Chain DK. Guitar
Søren Stausbøl DK. Piano/Vokal
Peter Williams UK. Kontrabas
Mikkel Find DK. Trommer
Antonia Barisic HR. Vokal


Billetter bestilles på info@lykkebjergferie.dk eller 2232 9208

  • Mad&Musik: 500,-
    Mad&Musik fra klokken 18.00
  • Musik: 250.-
    Musik alene med adgang fra klokken 20.00
  • Koncert klokken 20.30

Vi glæder os til at se jer