Kommende koncerter


Lasse & Mathilde

Fredag den 17. november

Vi håber, at mange af jer har lyst til at slutte koncertåret af i selskab med Lasse & Mathilde.

Duoen har tidligere besøgt os hele tre gange og den 17. november bliver det hele, som i ”de gode gamle dage” med spisning i stueplan i Hønsehuset og derefter koncert på førstesalen. Hønsehuset har heldigvis fået ny øvring siden første gang, hvor det kneb for Mathilde at få plads til violinbuen.

Lasse & Mathilde har været særdeles aktive siden de sidst lagde vejen forbi Lykkebjerg i 2014. De er nu udnævnt til ikoner i dansk musikliv af de yngre generationer og de turnerer fortsat stort set året rundt. Mathilde Bondos første soloplade ”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner udkom i 1975, og det blev starten på duoen både på scenen og privat. De var med til at åbne showet for Joan Baez, Bob Dylan og Santana i Parken i 1981 og siden har internationale forbindelser givet et tæt samhørighedsforhold til New Orleans. De skriver også musik til tekster af Poul Henningsen, Piet Hein og senest Knud Rasmussen.

I 2015 fejrede de 40 års jubilæum og vi kan forvente os en aften med et herligt mix af alt fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele” blandet med humor og varme. En koncert med det hele, og en koncert med gode minder. Vi glæder os til dette gensyn med Lasse & Mathilde – en violin, en guitar og to varme stemmer.

Mad & Musik med start kl. 17.30 - kr. 345,-.

Musik alene med start kl. 20.00 - kr. 150,-.

Billetter på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 22 32 92 08.

Mathilde Falch m. band - aflyst

Pressemeddelelse udsendt 8. oktober 2017

Jeg er enormt ked af at skulle sende denne meddelelse: Det er med stor beklagelse at jeg er nødt til at aflyse mine sidste koncerter i år.
Jeg er højgravid og er ramt af svær bækkenløsning.
Jeg havde håbet, at jeg kunne gennemføre koncerterne her i oktober og november, men jeg må nu - på alvorlig opfordring fra læge, jordemoder og min familie - smide håndklædet i ringen og følge opfordringen om at holde sengen for ikke at risikere varige skader.
Jeg har glædet mig så meget til at spille og til at møde alle jer, der er så søde at komme ud og høre mig og bandet. Det gør mig enormt ærgerlig overfor alle jer, der har købt billetter til koncerterne og arrangørerne, der har lagt tillid, glæde og energi i. Jeg elsker at spille, men jeg må erkende, at jeg er nødt til at passe på mig selv og min lille, elskede søn i maven.
Vi prøver at flytte alle de planlagte koncerter til næste år, hvor jeg virkelig håber, at I har lyst til at komme ud igen. I bedes kontakte spillestederne for at få refunderet eller flyttet billetterne. Anden kontakt rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
For at få mest mulig ro op mod fødslen rykker jeg desuden release af mit nye album FREM! Mit 4. album ’Som Børn På Ny’ udkommer derfor allerede den 30. oktober 2017.

Masser af kærlighed
fra Mathilde Falch

 

Fredag d. 27. oktober

Mathilde Falch udkom i oktober 2015 med sit tredje og anmelderroste album Alle Taler. Lige nu er hun igen aktuel med nyt album med titlen Som Børn På Ny, som udkommer i november. Med sig har hun Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor).

Som tidligere er det også denne gang muligt at vælge spisning inden koncerten.

Mad&Musik med start kl. 18.00 - kr. 395,-. Musik alene med start kl. 20.30 - kr. 200,-.

Billetter på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 22329208.

Bent Fabricius-Bjerre med Trine Palle og trion De Græd

Søndag d. 10. september

Denne gang kun Mad & Musik og med start kl. 17.30.

Pris: 600 kr.

Venteliste

Ekstra koncert fredag den 8. september

Denne aften også kun Mad & Musik med start kl. 17.30.

Pris: kr. 600,00

Billetter på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 22329208

 

Sjællandske skriver om koncerten:

"Han har givet os Alley Cat, temaet til Olsen-Banden og - Matador. Tre blandt uendeligt mange.

92-årige Bent Fabricius-­Bjerre debuterede som musiker i 1938. Til næste år er det 70 år siden og aktiv - det er han stadig.

10. september sætter Bent Fabricius-Bjerre sig til klaveret på scenen på Lykkebjerg ved Reerslev for sammen med skuespilleren Trine Pallesen (vokal) og trioen De Græd (det hedder de!) at levere en koncert, som gæsterne ikke glemmer lige med det første. Det er, alt andet lige, måske det største navn, Gitte og Niels Henrik Nielsen på Lykkebjerg har trukket til Vestsjælland."

Læs hele Sjællandskes artikel

 

Billetter på 22329208  eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle arrangementer omtales nærmere i vores nyhedsbreve,

som I kan tilmelde jer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go To Top