Lasse & Mathilde

Fredag den 17. november

Vi håber, at mange af jer har lyst til at slutte koncertåret af i selskab med Lasse & Mathilde.

Duoen har tidligere besøgt os hele tre gange og den 17. november bliver det hele, som i ”de gode gamle dage” med spisning i stueplan i Hønsehuset og derefter koncert på førstesalen. Hønsehuset har heldigvis fået ny øvring siden første gang, hvor det kneb for Mathilde at få plads til violinbuen.

Lasse & Mathilde har været særdeles aktive siden de sidst lagde vejen forbi Lykkebjerg i 2014. De er nu udnævnt til ikoner i dansk musikliv af de yngre generationer og de turnerer fortsat stort set året rundt. Mathilde Bondos første soloplade ”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner udkom i 1975, og det blev starten på duoen både på scenen og privat. De var med til at åbne showet for Joan Baez, Bob Dylan og Santana i Parken i 1981 og siden har internationale forbindelser givet et tæt samhørighedsforhold til New Orleans. De skriver også musik til tekster af Poul Henningsen, Piet Hein og senest Knud Rasmussen.

I 2015 fejrede de 40 års jubilæum og vi kan forvente os en aften med et herligt mix af alt fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele” blandet med humor og varme. En koncert med det hele, og en koncert med gode minder. Vi glæder os til dette gensyn med Lasse & Mathilde – en violin, en guitar og to varme stemmer.

Mad & Musik med start kl. 17.30 - kr. 345,-.

Musik alene med start kl. 20.00 - kr. 150,-.

Billetter på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 22 32 92 08.

Go To Top